Bodil Marie – keramiker · kunstner · kvinde

Bodil Marie –
keramiker · kunstner · kvinde

af Lars Movin

Monografi om kunstneren Bodil Marie (med fødenavnet Bodil Marie Nielsen, f. 1942), det eneste kvindelige medlem af 60’ernes førende danske kunstnergruppe, Den Eksperimenterende Kunstskole, stiftet i 1961.

For Bodil Marie Nielsen begyndte det med keramikken, som hun med sin eksperimenterende tilgang var med til at føre ind i et nyt landskab mellem kunsthåndværk og skulptur. Men samtidig deltog hun som medlem af Eks-Skolen også i mange af 60’ernes avantgardetiltag, herunder en række af de første happenings på dansk grund (sammen med fremtrædende navne som Poul Gernes, Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard og Peter Louis-Jensen).

Bodil Marie er baseret på mange timers interview med hovedpersonen samt en unik adgang til hendes omfattende arkiv.

Det er kort sagt en fascinerende livshistorie og en bemærkelsesværdig kunstproduktion, som hermed for første gang foldes ud i samlet form. En historie med adskillige højdepunkter. Men også en historie om ar på sjælen, hemmeligheder, ordblindhed, skyggesider. Eller sagt på en anden måde: en historie om at være kunstner – og kvinde – i efterkrigstiden.

Lars Movin (f. 1959) har som forfatter og/eller redaktør siden 1990 udgivet cirka 40 bøger.

Udgivelsen er støttet af 15. Juni Fonden, Ny Carlsbergfondet, Politiken Fonden, Beckett-Fonden, Zeuthens Mindelegat og Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse.

Udgivet i 2024
272 sider
210 x 260 mm
ISBN 9788797297872
200 kr.