Gorm Valentin: a poet a prince a duke

Gorm Valentin:
a poet a prince a duke

af Kim Skotte

Bogen blev til i forbindelse med Gorm Valentins soloudstilling af samme navn hos Galleri Tom Christoffersen, der fandt sted i begyndelsen af 2017. Udstillingen kredsede om de tre musikere Prince, David Bowie og Leonard Cohen, som alle var gået bort året forinden.

”Al tid har engang været et øjeblik. I øjeblikket er intet afgjort og alt er i bevægelse. Musikken er på vej fra en tone til den næste. Det er disse øjeblikke fotografen Gorm Valentin altid har været en mester til at fange. De koncentrerede øjeblikke, hvor musikeren er fanget i farten. Enten på scenen eller i en anden situation, men hvor han på en eller anden måde er så meget sig selv og sit selvsikre udtryk, at man ser på billedet med en fornemmelse af, at her inkarnerer kunstneren sig selv i sit eget billede.” – Uddrag af Journalist og musikanmelder Kim Skottes tekstbidrag til bogen.

Udgivelsen er støttet af Politiken Fonden.

Udgivet i 2017
40 sider
250 x 270 mm.
ISBN 9788799849314
200 kr.