af Per Kirkeby
Per Kirkeby var foruden maler i verdensformat også digter. Hans omfattende forfatterskab er overordentlig betydningsfuldt og består fortrinsvis af digte og essays foruden af bøger med tegninger og collager. For første gang udkommer nu hans samlede digte i to bind, i alt 1370 sider. Samlede digte viser Per Kirkebys udvikling som digter fra 1960’ernes popkunst over en højst original sproglig stoflighed til en senere reflekterende poesi, der kommenterer hans samtidige maleri og ser tilbage på liv og kunst. Under hele forløbet er der tale om en nøje sammenhæng mellem maleri og digtekunst. Digtene kan således læses som en indgang til det billedkunstneriske værk, men i høj grad også som et selvstændigt kunstnerisk udtryk. De enkelte digtsamlinger har længe været udsolgt i boghandelen, hvorfor Samlede digte er en enestående mulighed for at stifte bekendtskab med Per Kirkebys vigtige poetiske bidrag til periodens litteratur.
Udgivelsen er støttet af Ny Carlsbergfondet, Politiken Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Udgivet i 2024
Bind 1: 676 sider
Bind 2: 696 sider
150 x 230 mm
ISBN 9788794529013 (kpl)
400 kr.
